Et af vores specialer ud over almindelig klipning, er parykker. Vi har over 40 års expertise i parykker, hvilket betyder at vi kan skaffe den helt rigtige paryk til dig, samt sørge for at den er rigtigt formet efter dig. De sidste mange år, har den tidligere medejer af salonen udført parykker. Denne opgave er givet videre til Frida, som har fået expert undervisning for at kunne opnå alle kunders ønsker.
Problemet vi ofte ser, når en kunde kommer til os med skuffelse, er at parykken slet ikke er tilpasset personen selv. Det er parykker som er taget ned fra hylden, har fået klippet pandehåret og er så sat på. Dette er IKKE acceptabelt og hos os tager vi dig igennem hele forløbet, for at forsikre du får den helt rigtige paryk og at du kan gå ud af vores salon med selvsikkerhed.